14. november 2012

Genbrugsdebat

Tager ca. en gang eller to forbi den lokale genbrugsbiks, for at se om de har lidt jeg ikke kan undværre. Igår havde de stof til ribkanter og denne smørrebrik, som røg med hjem. Stoffet skal nok blive brugt lystigt på nederdele og bukser. Brikken er en gammel finurlig sag, som kommer på hylden og nok skal blive brugt til weekendernes morgenbord.
Er egentlig begyndt at blive lidt irriteret over, at deres priser stiger helt vildt. Hørte sågar kunden før, brokke sig over, at hun synes det var en voldsom pris de tog for en nisse, og at prisen afhang meget af, hvilken ekspedient hun handlede hos. Og hun har ret! For det første var prisen voldsom (det proklamerede ekspedientens kollega også efterfølgende, som ville have taget det halve) og så er der virkelig stor prisforskel (som i dobbelt op eller tredobbelt op), alt efter hvem man handler hos. I en periode undgik jeg bestemte dage, da særlig én ekspedient virkelig tog nogle hæftige priser (og så generelt var ret så muggen i betrækket). Men især fordi, at jeg taler virkelig godt med nogle af de andre ekspedienter. Èn har virkelig sans for hvad der efter min smag hører sig til en rigtig genbrugsbiks. Nemlig at alt ikke skal være prismærket på forhånd (det vil nogle ekspedienter nemlig virkelig gerne have indført) og at der gerne må være lidt rodet, så man føler man leder og dermed selv finder de skatte biksen måtte gemme. Én anden, som desværre er meget syg, er så godmodig og sætter sig virkelig ind i, hvad kunden ønsker, at han kan finde på at sige "jeg har gemt en ting til side, som jeg tror er lige noget for dig..". Det var selv samme, som i sin tid solgte mig en kæmpe lotusgryde, fordi han var sikker på, det var noget jeg ville synes om -og det havde han i den grad ret i!
Kan godt forstå, at det med at sætte pris på varerne kan være umådelig svært, og at man kan have lyst til at sætte prismærker på alt på forhånd, så alle er klar over hvad en ting bør koste.  Men øv altså, det føles bare forkert... Samtidig sidder jeg nu og tænker, om det i virkeligheden er en del af charmen, at prisen varierer alt efter hvem man  handler med... Hmm.. 
Hvad synes du?  hvad er en rigtig genbrugsbiks for dig? Og hvordan serdet ud med fastsættelse af priser, der hvor du handler?

God dag derude!


15 kommentarer:

  1. Hvor er det en smuk smørebrik, du har fundet dér..

    Jeg er selv ret træt af at genbrugsforretningerne har fået den idé, at ting bliver mere værd, når de er brugt. Jeg synes en del af charmen ved genbrug er "fundene" - når man finder noget unikt, som er til at betale, fordi det, som konceptet jo netop siger, er brugt.
    I København er genbrug efter min mening blevet så dyrt, at det handler om et helt andet koncept - en form for hipster-mode, der sætter inflation i priserne. Det er virkelig en skam.
    Min perfekte genbrug har ikke faste priser og er i øvrigt klar over, at genbrug ikke er et sted for nypriser..

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, ja den er smuk, på sin egen finurlige facon. Tak fordi du gav din holdning med på vejen. Ja, jeg kan kun forestille mig at priserne er vildere i KBH :0)

      Slet
  2. Hvor er den fin din smørbrik :-)

    Jeg holder med dig i, at de har skruet priserne helt vildt i vejret, det så ringe af dem.

    Vi har en genbrugs butik i Viborg, som jeg ofte kommer i og den ene dag jeg kom derind, stod døren åben ind til deres kontor, her overhørte jeg dem snakke om hvad de kunne sætte varene til på QXL.

    Samtidig tager de en pelikan, som de slet ikke har styr på hvad der er værd.
    Jeg så bla. et sennepsglas fra Aldi, som koster med sennep 10 kr, det tog de bare for glasset...Så jeg kunne ikke holde min mund, bliver sku´ lidt negativ når jeg kommer og man kan se hvordan de bare sætter priserne op..

    En gammel plastik bøtte fra Tupperware, som var totalt gul og havde en revne, skulle de have 40 kr for, jeg rystede bare på hoved...

    Tænker også på dem som skal leve af det.
    Genbrugsbutikkerne betaler ikke engang skat af det de får i kassen, så kan det godt være det går til et godt formål, men det er ting som de har fået forærende...

    De butikker som tager overpriser boykotter jeg, og jeg kender mange, som gør det samme.

    Puha..Der fik jeg lige luft, men det har p..... mig af længe...

    Ha´en god dag

    Knus Susi

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder godt nok også voldsomt. Det er da altid noget, der er nogen at vælge imellem :0)
      God dag til dig også!

      Slet
  3. Tak for din kommentar på min blog:-) I min lokale "genner" er der pris på alting. Nogle bestemte varegrupper er der faste priser. Fx bodyer 10,-, bøger 6 kr osv. Men af og til støder jeg på ting, der er sat virkelig dyrt. Jeg tror ofte personalet fastsætter priserne efter deres egen smag. Jeg har nogle gange nævnt det for "mine" damer, hvis jeg synes at noget er sat for højt, og de er meget åbne og retter for det meste prisen ind.- og det er altså ikke altid en vare, som jeg selv har lyst til at købe. Men formålet med butikken er at tjene penge, og folk køber altså ikke dyre ting i en genner:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror du har ret i, at priserne fastsættes efter smag (i hvert fald til tider) -og smag er jo forskellig! Jeg håber så bare, at jeg har umådelig dårlig smag i ekspedienternes øjne ;0) Ej, har faktisk givet mere end ekspedienten sagde engang, fordi jeg synes hun var lige flink nok. Synes bare det er lang tid siden :0)

      Slet
  4. Enig med jer alle. Synes harmen er ved at gå af genbrug. Selv her i Nordjylland er prisen for høj, det er umuligt at handle med de ansatte og også på et fast loppemarked vi har en gang om måneden. Så et genbrugs bord i et boligblad, hvor ideen var at sætte gammelt træ sammen og omdanne til et nyt, fantastisk ide lige indtil jeg så prisen på 63.000kr.
    Det sjove ved at gå på private loppemarkeder er at du stadig kan handle om prisen her, det er svært i genbrugs butikker efterhånden.
    God ide til et godt indlæg(o:

    SvarSlet
    Svar
    1. Er det en joke?!
      Stemmer også klart på de private loppemarkeder :0) love them!

      Slet
  5. Enig enig enig!

    SvarSlet
    Svar
    1. :0) Og alligevel bliver vi ved at handle der, ha ha! Man skulle jo tro vi kunne lide det ;0)

      Slet
  6. Enig med jer alle. I dag var jeg en tur i genbrugen igen igen der købte jeg tre retronisser til i alt 15 kr fin pris et super fund. Der efter besøgte jeg en ny åbnet butik der sælger gamle ting og sager, der ville de have 60 kr. for en nisse. Så der blev jeg ekstra glad for mine tre nisser. Laver et indlæg med dem en af dagene. Så kig forbi;-) Godt indlæg forøvrigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kigger forbi kan du tro! Godt du fandt de tre nisser! Så er der kup derude :0) Må indrømme at de heller ikke kan pakke en Erik Kold bøtte til 60 kr af på mig.. Så hellere satse og risikere ikke at finde en på et privat loppemarked til en fem'er :0)

      Slet
  7. Jeg elsker genbrug! :-) Jeg har forresten en konkurrence kørende hvor der er mulighed for at vinde et gavekort på 200,- til Morfars Moustache. Kig gerne forbi konkurrencen her: http://www.stine-ebbesendahl.dk/2012/11/konkurrence-2.html

    KH Stine // stine-ebbesendahl.dk

    SvarSlet
  8. 50-100 kr for H&M, ja det synes jeg måske også er bare en smule i overkanten. Fedt at du tager det op med de ansatte. Det skal jeg nok lige samle mig mod til, men har godt nok heller ikke stødt på SÅ voldsomme priser. Kigger forresten efter den vase til dig idag :0)

    SvarSlet
  9. Som udgangspunkt synes jeg, at genbrug skal være meget, meget billigt. I princippet kunne jeg tænke mig butikker, hvor man afleverer, det man ikke kan bruge og hvor andre så kan komme og kigge, og tage det gratis, som de kan bruge. Men hvad med nødhjæp? Ok, måske kan vi give et symbolsk beløb, for det vi kan bruge. Synes bestemt ikke der er tale om symbolske beløb, som det ser ud nu. Jeg tænker i retningen af 5 kr. pr. ting - som så gives til nødhjælp. Jeg tænker, at vi har SÅ mange ting, som vi ikke bruger, og vi skal have det i omløb; videre til nogle, der kan bruge det. Hvis vi allesammen var bedre til at aflevere,det vi ikke bruger, kan det være, at overskuddet til nødhjælp ville være det samme som hvis genbrugsbutikkerne tager dyre priser. En ting er at overskuddet skal gå til nødhjælp i Afrika osv. men som enlig forsørger på sygedagpenge føler jeg mig provokeret, når jeg leder efter vinterstøvler til ungerne i genbrugsbutikkerne og bliver præsenteret for en pris på 75 kroner for et par udtrådte støvler af dårlig kvalitet.

    SvarSlet