Et rengjort hjem og man får lyst til at flytte lidt rundt
Viser opslag med etiketten Hjemme hos os. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hjemme hos os. Vis alle opslag
3. februar 2013
28. december 2012
Aaaaah hvilken dejlig ro for øjet
Lige så meget som andre elsker at pynte op til jul, lige så meget elsker jeg at få julepynten væk igen.. Forstå mig ret, jeg synes da også at julepynt er hyggeligt, det er ikke det, men når det kommer op d. 1/12, så er det altså også mere end på tide at få det ned 2. juledag. Og det kommer det! Nu er mit hjem igen befriet for jul og vi vender snuden mod en mere forårsagtig indretning.
De fine huse, synes jeg godt kunne blive fremme lidt endnu, så de har fået en forhave med blomster :0)
Det eneste kreaprojekt jeg har lavet i juledagene er at skrive med porcelænstuscher på smørrebrædder -mere om det i et andet indlæg. Liebe-koppen købte jeg sammen med en "far"-kop, en gave fra børnene til farmanden. Og for en gangs skyld har vi samme smag. Tænk han elsker den også, og i går købte han faktisk en "dreng" og en "pige", så nu har alle herhjemme sin egen kop. Jeg er helt målløs over, at hans og min stil kan krydseveje. Fantastisk!
Et lille blik til køkkenets spiseplads
Og til vores stue. Åh hvor er jeg træt af det tapet! Det skal bare væk. Men hånden på hjertet, så gider jeg ikke lige nu -vil bare have ferie :0)
Etiketter:
Hjemme hos os
8. november 2012
Sov godt
En hurtig lille opdatering af soveværelset har fundet sted. I weekenden var jeg i Ikea og købe en af deres smalle hylder -en super hyggelig tur i øvrigt bare storepigen, min søster og jeg. Det tager jo ikke mange sekunder at sætte sådan en hylde op,så i løbet af ingen tid, havde soveværelset få lidt pynt på den bare væg. tænk at det skulle tage 5 år at få gjort noget, som tager ca. 15 min... Nå, men ideen har jo heller ikke været i hovedet al den tid.
På hylden står et stort lærred med et billede af storepigen på hendes 1 års fødselsdag, lidt fornyligt indkøbt Kähler lækkerier, en halskæde med store trækugler og nogle læderblomster fra Beadhouse i Kbh. Har planer om at der til højre forhylden skal hænge nogle teaktræsrammer med billeder af lillemanden, så han også kommer til at pryde soveværelset.
Sengen fik lige tre gul/orange puder, som jeg hapsede fra sofaen, da jeg syntes de passede så godt ind.
Etiketter:
Gul,
Hjemme hos os,
Keramik
10. oktober 2012
Nyt drengeværelse, kig ind..
I samme omgang som vi lavede storepigens værelse, fik lillebrors værelse også en overhaling med maling af vægge og møbler og lidt hjemmelavede kreationer.
En vimpelranke og hynde på bænken er iblandt de ting jeg selv har lavet. Fjällræven-tasken er godt brugt men skal simpelthen have en plads på værelset. Her hænger den sammen med frugtposer fra Småfolk på en hylde/knage, som jeg ikke kan huske om jeg har købt af SeCloe engang eller har fundet i genbrugen.. På hylden står også et billede af "Spørge-Jørgen", som lillemanden fik af sin mormor, købt af en kreativ blogger herinde, da hun havde stand i de små haver på Frederiksberg (hmm, hvem er det nu lige...). Super sød ide, som man jo sagtens kan lave efter.
Tegnepladsen i sin helhed med lamper fra REL. Selve stole/bord-sættet er det billige fra Føtex. Har mange gange tænkt, at nu skal det have en omgang med tapet og maling, men af en eller anden årsag bliver det ikke til noget. Biltæppet fra Ikea, en rigtig drenge-ting, som bliver brugt flittigt til at lave lange rækker af biler på.
Tallerkenrækken har efterhånden haft en del farver (hvid, brun og nu lyse-gul). Ingen tvivl om at lillebrors yndlingsbøger er Barba-Pappa-bøgerne, de læses HVER aften. Under tallerkenrækken er gamle kasser med kuglebane og brio-togbane.
Karlekammerskabet er fundet på et marked på Israels Plads. Fik et virkelig godt tilbud, så søde farmand blev tilkaldt og hjalp med at få det transporteret hjem. Det er nu lysegrønt og hvidt, men kan ikke helt finde ud af om jeg synes farven er rigtig. Derudover er legekøkkenet og al legemaden et kæmpe hit. Det var det også da storesøster var lille, så det hører helt sikkert til et af de bedste køb vi har gjort mht. legetøj.
Sengepladsen er præget af hjemmesyede retropuder, lappe-tæppe og retro-sengetøj. Et skægt fund i genbrugen er BR-spille-maskinen, som minder mig om min læge da jeg var barn, da han altid havde sådan en stående man kunne lege med/lytte til imens man blev tilset. Under sengen er en bed-roller med lego-duplo. Væggen over sengen er endnu bar, nogle ideer til hvad jeg kan hænge på den? Har selv tænkt en billledvæg.
En garder fra genbrugen byder velkommen! Dåsen foran den gamle kasse er fyldt med glaskugler. Den har børnene fået af min mormor. Jeg husker dåsen med kugler fra jeg legede hos hende som barn, og den bringer i den grad minder frem.
Lidt detaljer, bare for hyggens skyld..
Etiketter:
Hjemme hos os
11. september 2012
Nyt pigeværelse, kig ind
Herhjemme sker der noget! Vi rykker rundt, river ned, maler og laver nyt. Her i første omgang er det "lille"pigens værelse I får at se. Altså det er nu det samme rum, men der er blevet rykket rundt, malet og kommet nogle nye møbler og lamper til imens andre er flyttet ud og noget af legetøjet taget væk.
Billedet herunder rummer en del af de nye ting; lamper med stofledning fra REL, som jeg købte for ca. 1 år siden på et lagersalg. Det gamle karlekammerskab købt på dba.dk og rummer nu kurve med alt hendes legetøj, perler og spil. Skrivebordet som vi fik foræret af et vennepar (behøver jeg siger, hvor ovenud lykkelig jeg var...) og stofranken svingede jeg idag.
Over hendes seng hænger et broderet Europakort som jeg engang købte at SeCloe inden hun flyttede fra Sjælland. Det har "lille"pigen egentlig haft hængende længe, men jeg synes det er SÅ fint, at det godt kunne tåle lidt mere omtale. Der er kommet ekstra puder til og et tv.
Her er det så, ih altså tænk at man kan være så heldig bare sådan at få foræret denne smuksak. Oprindelig var bordet (eller hvad man kalder det) hvidt med påmalede blomster flere steder. "Lille"pigen så selvfølgelig blomsterne og synes de var SÅ fine, at jeg ikke nænnede at male dem alle over, så én har fået lov at blive på bordklappen, ellers er resten blevet malet lysegult pånær greb og ben som er hvide.
Skamlen som står foran er oprindelig en pink sag fra Netto, som jeg har malet lys mintblå og givet en blød hætte af retrostof med skumfyld.
Lidt detaljer... bare for hyggens skyld..
Etiketter:
Hjemme hos os,
Krea,
retro,
Status herhjemme
20. august 2012
Pics fra mit krearum
Opslagstavlen har fået ny beklædning i form af gavepapir fra Søstrene G.
Og se hvor fint stofferne kan ligge! Gad vide hvorlænge det holder.. Bordet var også ryddet, men det holdt ca. ½ døgn og så måtte jeg liiiiige afprøve et projekt...
Etiketter:
Hjemme hos os,
Krea
10. maj 2012
9. maj 2012
Lillemandens værelse
Har fået ryddet godt og grundigt op på lillemandens værelse. I samme omgang fik jeg rykket lidt rundt og flyttet en masse på loftet, som han ikke bruger. Som i kan se er det de brune/gule nuancer som dominerer derinde, men jeg er i tvivl om jeg skal kaste mig ud i en anden farvedominans.. Det gamle skab, som huserer hans tøj kunne jeg godt tænke mig at der skete noget med, men skal det males, tapeseres, begge dele eller noget helt fjerde? Kom gerne med jeres besyv!
Etiketter:
Hjemme hos os
2. maj 2012
Blik ind i legehuset
Idag har været en stor dag herhjemme. Storesøsteren startede i SFO og lillebroderen i børnehave. Det betød også, at vi var tidligt hjemme og det gode vejr dikterede selvfølgelig udendørsaktiviteter. Vi fik ryddet op i børnenes legehus. Vil rigtig gerne have det malet indvendigt, men det må vente lidt da køkkenhave og div. udplantning kommer i første række. Ja, det trænger faktisk også udendørs, men det må også vente.. Børnene har foruden deres hav af træ legemad (står i skabet som fungerer som køleskab..) fået Madam Blå og hendes blå emalje-venner derind, så nu kan der laves mad på højtryk!
Vejret idag ser jo ligeledes smukt ud, så god sommerdag derude!
Vi vil fejre farmanden herhjemme senere som har fødselsdag.
Vejret idag ser jo ligeledes smukt ud, så god sommerdag derude!
Vi vil fejre farmanden herhjemme senere som har fødselsdag.
Etiketter:
Hjemme hos os
5. marts 2012
Blå mandag i billeder
Ja, det er altså ikke fordi "I've got the blues today" eller at vi fejrer blå-mandag herhjemme! Men den blå farve har gjort sit indtog herhjemme, så derfor en lille billede-symfoni af nogle af de blå sager vi har.
God mandag, allesammen!
Etiketter:
Blå,
farver,
Hjemme hos os,
retro
29. december 2011
Abonner på:
Opslag (Atom)



































