Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag

12. februar 2013

DIY hæklet blomst / nålepude

Altså de er da fine..
Her en DIY med masser af billeder. Nederst er opskriften forklaret kort, hvis ikke man er til den mere udførlige herunder. Irene har lavet nogle stykker, hvis I skulle få lyst til at se flere eller hvis I ikke forstår min opskrift, hvor man bruger magi-ring, så har hun en anden variant.

1. runde lav en magi-ring med 12 Fm, som på billede a.-d. (12)

Runde 1: lav en magi-ring med 12 Fm (12)
Runde 2: skiftevis 1 Fm og 2 Fm i hver maske (18)
Runde 3: 1 Fm i to masker, 2 Fm i den tredje -gentag hele runden (24)
Runde 4: 1 Fm i tre masker, 2 Fm i den fjerde -gentag hele runden (30)
Runde 5: 1 Fm i fire masker, 2 Fm i den femte -gentag hele runden (36)
Runde 6: 1 Fm i fem masker, 2 Fm i den sjette -gentag hele runden (42)
Runde 7: 1 Fm i seks masker, 2 Fm i den syvende -gentag hele runden (48)
Runde 8: 1 Fm i syv masker, 2 Fm i den ottende -gentag hele runden (54)
Runde 9: 1 Fm i otte masker, 2 Fm i den niende -gentag hele runden (60)
Runde 10: 1 Fm i ni masker, 2 Fm i den tiende -gentag hele runden (66)

Lav endnu én, skift evt. farve undervejs
Hækl  dem sammen vrag mod vrang med Fm men lad en åbning stå til at kunne komme fyld i.

 Kom fyld i.
Hækl resten sammen.



Sy bomuldsgarn fast i midten og snør ud mod hjørnerne, sørg for at stramme det godt.
Sy en knap på i midten


11. februar 2013

DIY hæklede ispinde, begynder-egnede

Jeg har lavet en DIY med MASSER af billeder over hæklede is-pinde. Ikke at jeg har opfundet den dybe tallerken, da mange andre har lavet dem før mig. Men her er min version -yderst begynder egnet! Jeg selv skal give disse tre i barselsgave.  
Hvis du ikke er til de mange billeder, så er opskriften i en kort version på nederste billede


1. runde: lav en magi-ring med 7 Fm,som vist på billede a.-d (7). 
Ringen strammes ved at trække i den korte snor. 

2. runde: 2 Fm i hver maske (14)
3. runde: skiftevis 1 Fm og 2 Fm i hver anden maske (21) 
4.-29. runde: 1 fm i hver maske (21)  

For at skulle undgå at tælle tager jeg den korte snor ud gennem et af hullerne, hvor jeg har lavet den første maske i en runde. Så ved jeg, at hver gang jeg hækler forbi snoren, så har jeg hæklet en runde.
Imens krydser jeg af på et papir, hvor mange runder jeg har lavet.

 30. runde: skift til hvid og lav 1 Fm i hver (21) maske
31. runde: skiftevis 1 Fm i en maske og 1 Fm i to masker sammen (se billede m., hvor der er taget to masker sammen, som Fm skal laves i) (14)

Kom fyld i toppen af isen
Pyt lim eller tape omkring det øverste af pinden og kom fyld omkring.
Stik pinden i isen og om ekstra fyld i til isen bliver jævn
32. runde: 1 Fm i to masker sammen (7, antallet der er behov for afhænger af hvor tyk pinden er) til det er stramt omkring pinden

Lad isen få selskab af flere..

Opskrift i kort version til at printe!



21. november 2012

Ophæng DIY


Kan snildt se flere af disse komme til hen over december måned! De er ret så hyggelige og simple at lave..
 Trin 1: Find materialerne frem. Den hæklede coaster, kan man selv lave. Men hvis du, som mig, ikke liiige kan over skue den proces, så har genbrugen måske nogen. Alternativt kan man bruge stof eller fint papir.
 # Materialer: Filt, hæklet coaster el.l., palietter, 3 slags broderitråd, saks, nål og neonbånd til ophæng

Trin 2: Klip en cirkel af filten som er lidt mindre end coasteren. Tegn let motivet som skal broderes på, og find  frem til en ca. placering af palietterne

Trin 3: frem med nålen og igang med at brodere. Jeg har valgt at dele broderitråden, så der anvendes tre tråde

Trin 4: På med palietter og broderiet er færdig 

Trin 5: Sy stroppen på coasteren, men sørg for du ikke kommer igennem på bagsiden, så bliver den pænere. Derefter broderes filten på coasteren med 1 tråd broderitråd, igen syr man ikke helt igennem coasteren.
TA-DAAAAA færdig.

Håber I kan bruge den -og glædelig snart-december!

13. september 2012

DIY rund blomsterpude

Måske andre end jeg synes disse blomsterpuder er søde og kunne tænke sig at lave dem selv.. Det er faktisk ret så enkelt, når man lige har fundet fidusen.
Da alt hvad jeg laver er lært via "prøv-dig-frem-metoden", er det ret sandsynligt at jeg ikke anvender de rette teknikker, letteste metoder eller pæneste for den sagsskyld, men her er i det mindste et udgangspunkt.
 #1 Sådan ser de færdige puder ud
 #2 Find rund monteringspude, stof, tråd og knapper frem. Puden jeg anvender måler 40x40 cm i diameter. Der skal anvendes 2 knapper (disse i neon fra stof2000) og ca. 3 meter tråd. Jeg har brugt broderitråd fra SG og ladet alle trådene forbliv samlet. Almindelig bomuldsgarn burde også kunne gøre det.
 #3 Stoffet ligges dobbelt (ret mod ret) og der tegnes en cirkel som måler ca. 44 cm i diameter. For at danne en cirkel vælger jeg at binde et stykke snor om en blyant, holde den stramt udfra midten af stoffet og tegne en cirkel rundt. Derefter klippes langs stregen, så man har to stof-cirkler.
 #4 De to cirkler sys sammen, men en åbning på ca. 15 cm.
 #5 Stoffet vendes med retten ud og puden kommes i. Derefter sys åbningen sammen.
 #6 Så er det tid til at tråden skal på. Midten af puden markeres på begge sidder.
 #7 Nålen stikkes igennem fra side 1, puden presses godt sammen og fanges på side 2. Derefter lægges tråden stramt omkring puden. Nålen føres igen igennem på side 1 og fanges på side 2. Jeg synes det er nemmest at sidde med puden mellem benene, så man kan styre den meget lange tråd på ca. 3 meter med hænderne. Jeg lader tråden falde ned på gulvet, og sørger for den ikke krøller sammen, når den hives igennem puden. Man skal vist prøve sig frem til, hvad der fungerer bedst for én.
 #8 Sådan skal puden gerne se ud, når tråden er påført stramt. Knapper sys herefter på, på hver side og der hæftes ende.
#9 Sådan...  
-sig endelig til hvis noget er uforståeligt.

3. august 2012

DIY ballerina


Her følger en nem DIY på ballerina med stofkjole. Tænker at man kan anvende hende som hun er, hvor hun sættes i en ramme eller hænge hende i en snor evt. med en kontrastkugle i bunden
 1. Find de ballerinaer du vil anvende og print dem ud. Jeg lavede en google-søgning på billeder af ballerinaer
2. Klip figurerne ud. (tegn dem evt. over på pap og klip ud, hvis de skal være lidt mere kraftige i det) 

 3. Vælg det stof de skal have som kjole

4. Lim med limstift på den printede ballerinas kjole
5. Klip et stykke stof ud og læg det på den limede flade (oplagt at bruge stofrester..)

6. Vendt ballerinaen om og klip stoffet til (pas på ved benene, hun har ingen karriere uden ben)
7. Voila den færdige ballerina

Lad hende få følge af andre!


God fornøjelse, håber I kan lide dem!

4. juli 2012

DIY Garder i korsstingsbroderi

Synes ham den lille fyr her er ret så skøn, som han står der stolt og folder fanen i vejret.
 Hvis nogen skulle have interessen i at brodere ham, så har jeg tegnet "mønstret" over på ternet papir, så det burde være nemt at gå til. Jeg kan snildt se ham hænge i en gammel ramme på et børneværelse, blive broderet på et par tullebukser eller som jeg har tænkt mig, på forsiden af et penalhus, når husets ældste skal begynde i skole efter sommerferien.
Her er han så, beklager han blev lidt krøllet -en pilfinger kunne ikke helt lade ham være!
Prikkerne indikerer et hvidt korssting og de sorte streger, hvor der skal optrækkes med sort. Resten burde vist være til at gå til, ellers sig endelig til.